Løsningsforslag

Løsningsforslag på; Individ-, gruppe- og samfundsniveau 

Inspireret af metoder fra Den kreative Platform, har vi arbejdet os frem til nogle foreløbige løsningsforslag til problemstillingen. Vi har valgt, at inddele løsningsforslagene på individ-, gruppe- og samfundsniveau, da vi mener der er tale om en problematik, som netop kan løses på flere niveauer.

Individniveau:
På individniveau er vi kommet frem til følgende løsningsforslag:
-Skraldespand med pedal eller evt. en snor
-Indkastskuffe på molok
-En lille kasse ved siden af den store skraldespand, som evt. bliver tømt løbende af gårdmænd op i den store skraldespand
-Containerlåg med automatisk åbne/lukke mekanisme. 

Med disse løsningsforslag tænker vi, at vi kan hjælpe borgeren til at blive mere selvhjulpen, og undgå at borgeren bliver udsat for labeling samt stigmatisering som evt. kan føre til eksklusion. 

 Kilde: Bent Madsen: ”Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund”, Hans Reitzel 2005

                 Henriksen, L. S. Stigmatisering, marginalisering og afvigelse - sociologisk set. G. Niklasson, red. 2006.       Samfund og kultur. Kbh.: Frydenlund, 129 - 149

'

Gruppeniveau: 
-Ældre borgere hjælper hinanden - de borgere, som godt selv kan bortskaffe sit affald, hjælper dem, som ikke kan
-Opsamlingsposter, hvor f.eks. arbejdsløse i et led af en aktiveringsproces kan indsamle affaldet. 

-Besøgsvenner, som kan komme tre gange ugenligt og hjælpe med bortskaffelse af affald. 

Med disse løsningsforslag vil borgeren måske få opfyldt et socialt behov, og eventuelt udvide deres sociale netværk. 

       Klide: Riiskjær, K. R. Sygdom, sundhed og netværk. I G. Niklasson red. 2006, Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Kbh.: Frydenlund, s. 261-282 

Samfundsniveau: 
På baggrund af de undersøgelser, som vi har foretaget os, har vi fået den opfattelse af manglende tværligt samarbejde inden for de forskellige forvaltninger i kommunen. 

Som resultat af vores undersøgelser på samfundsniveau, har vi en formodning om, at kommunen kan reducere sine udgifter, ved at styrke samarbejdet. Derover dette tænker vi, at der kunne være et samarbjede mellem boligforening og kommunen, da boligforening vil få en merudgift ved, at opsætte et mere tilgængeligt affaldssystem og kommunen vil spare penge ved, at borgerne forbliver selvhjulpne.

Kilde: Egne undersøgelser, interviews  samt indsamlede tal.  

Opsummering

Opsummering af research


Det er et reelt problem, at nogle borgere har svært ved at bortskaffe deres husholdningsaffald på grund af udformingen/højden på de affaldscontainere, der er til rådighed i boligområdet.
Udover de borgere, der allerede er visiteret til hjælp til bortskaffelse af affald, har andre beboere i området, ifølge boligselskabets varmemester, også problemer med at benytte  affaldscontainerne. 
I et forsøg på at imødekomme bl.a. denne problematik, har boligselskabet valgt at opsætte nogle molokker. Nogle beboere finder dog også molokkerne for høje. Varmemesteren er ikke bekendt med, at der findes andre indkastløsninger til molokker, som er mere ældre- og handicapvenlige.

At der er tale om en kommunal udgift, som kunne reduceres betragteligt, såfremt borgerne havde adgang til et mere handicap/ældrevenligt affaldssystem, er der ingen tvivl om. Et overslag over udgifterne viser, at en borger, der får 3 ugentlige besøg af 10 minutters varighed, løber op i knap 9000,- kr. årligt. 

Problematikken som er opstillet, vil vi dog stille os kritiske overfor, idet vi gennem vores research er kommet frem til, at ikke alle borgere nødvendigvis deler Kommunens syn på problemstillingen. Det at være afhængig af hjælp til bortskaffelse af affald, kan givetvis have en negativ indflydelse på borgerens selvbillede, da denne kan blive tildelt en rolle som værende hjælpeløs. 
Men at mange borgere synes, at det er trygt, at hjemmeplejen kommer hos dem, er en anden side af sagen. Hjemmeplejen udgør i flere tilfælde en del af borgerens primære netværk, hvorfor det kan være problematisk, hvis denne hjælp falder bort.

Som udenforstående, kan det være vanskeligt at gennemskue en organisation som Kommunen, og vi finder det underligt, at der tilsyneladende ikke eksisterer et bedre samarbejde på tværs af forvaltninger/teams. I kraft af vores research er det tydeligt, at den pågældende problemstilling omkring affaldscontainere, ikke er kendt i Hjørring Kommunes affaldsteam, som netop varetager dagrenovation.

Interviews

Interviews

Vi har taget kontakt til hjemmeplejens afdelingsleder, social-og sundhedshjælpere samt varmemester for boligselskabet, og vi spurgte blandt andet om:

• Hvor lang tid er der afsat pr. borger til affaldstømning?
• Hvordan foregår besøget? Skal borgeren være hjemme?
• Hvordan oplever I, at borgeren har det med at modtage hjælp til bortskaffelse af affald?
• Oplever I at borgeren hellere vil være selvhjulpen? Hvordan kommer det til udtryk?
• Hvordan kunne borgeren blive selvhjulpen? Eventuelle løsningsforslag?

Social- og sundhedshjælpere

I et forsøg på at opsummere essensen af de interviews vi har gennemført med social- og sundhedshjælpere, som hjælper borgeren med bortskaffelse af affald, er vi fundet frem til nogle generelle problemstillinger, der går igen.

Borgere, der er visiteret til tømning af affaldspose, modtager typisk også hjælp til andre opgaver i hjemmet, f.eks. rengøring og skift af sengelinnede. Der er oftest afsat 10 minutter, tre gange ugentligt til tømning af affald hos den enkelte borger. 

De social- og sundhedshjælpere vi talte med, deler opfattelsen af, at mange borgere gerne selv vil være selvhjulpne. Det overordnede problem er, at de ældre ikke selv kan åbne låget / smide affald i den affaldscontainer eller molok, der er stillet til rådighed af boligselskabet.

De ansattes løsningsforslag omhandler fra en side af, at containerne og molokker skal være lavere, gerne med lettere låg, så indkast bliver nemmere. Derudover er der også forslag til en mere teknologisk løsning, hvor en mekanisme kan åbne låget på containeren.

Afdelingsleder

Afdelingslederen for hjemmeplejen i distriktet JJ (anonymiseret), har oplevelsen af, at borgerne generelt gerne vil have besøg af hjemmeplejen, idet nogle finder det trygt at få et tilsyn. 
Nogle borgere, der har fået hjemmehjælp efter Servicelovens §83 (Hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet) giver udtryk for, at de er bange for at hjælpen bliver taget fra dem, hvis de virker for “gode” og selvhjulpne. Ifølge JJ handler det ofte om, at hjemmeplejen er disse borgeres netværk.

Det er oftest de borgere, der først efter en indlæggelse kommer “ind i systemet”, som ønsker at blive afsluttet hurtigst muligt, og som nærer ønske om at være uafhængige af hjælp. Typisk er der tale om borgere der er visiteret til hjemmetræning efter Servicelovens §86 (Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder).

Varmemester

Varmemesteren HH (anonymiseret) giver udtryk for, at han er klar over at højden/lågene på affaldscontainerne i området udgør et problem. 
Det går fra “mund til mund” i området, at containerne er for høje, og at det derfor er svært for nogle af de ældre lejere, af bortskaffe deres husholdningsaffald. 

Kun få klager til varmemesteren, da de ifølge HH ikke er meget for at brokke sig. Det kommer også til syne ved, at de borgere der ikke kan løfte lågene på de store 660 liters containere, stiller deres affaldspose ved siden af på jorden.

Ifølge HH overvejer de i boligselskabet at investere i flere molokker til området, men han siger, da adspurgt, at han ikke er informeret om, at der til molokker findes forskellige indkastmuligheder, som muligvis kunne være mere ældre- og handicapvenlige.

Det er boligselskabet selv, der beslutter hvilket affaldssystem, det ønsker at benytte, og boligselskabet er interesseret i at finde den bedste løsning for borgerne, som er effektiv.

Samtale med borgere

Inden vi tog kontakt til forskellige borgere, havde vi forberedt følgende spørgsmål:

• Hvor ofte får du hjælp til affaldstømning?
• Hvorfor får du hjælp? – Hvad er problemet?
• Får du hjælp til andet i hjemmet?
• Hvordan oplever du at det at hjemmeplejen kommer og skal tømme dit affald? – Er der ulemper?
• Har du haft besøg af en ergo- eller fysioterapeut, som har vurderet om du selv kan tømme skraldespanden?
• Hvad skulle der til for at du selv ville kunne tømme din skraldespand?
• Har du ideer til andre løsninger/bedre løsninger end at hjemmeplejen kommer?
• Har du modtaget hjemmetræning/tilbud om hjemmetræning/rehabiliteringsforløb?
• Bruger du hjemmemidler i det daglige ude og/eller inde? 

Vores første anonymiseret borger, som vi har taget kontakt til, bor i et ældreboligkvarter i Hjørring Kommune. Borgeren lider af slidgigt i skulderen og får hjælp til affaldstømning tre gange ugenligt. Grunden til dette er, at borgeren ikke selv kan løfte låget på en molok, men derimod kan hun godt selv gå op til selve molokken vha. sin rollator. Udover hjælp til affaldstømning får hun hjælp til støvsugning hver tredje uge samt en badning en gang om ugen.
Borgeren er blevet berettiget til hjælp mhp. affaldstømning via ergoterapeuten.
Borgeren er ikke afhængig af at være hjemme, når affaldstømningen finder sted. Borgeren kan ringe til det tilknyttede plejecenter, hvis han/hun ikke er hjemme på pågældende tidspunkt. Der findes derfor en erstatningsdag til bortskaffelse af affald - gerne dagen efter.
Borgeren giver udtryk for, at han/hun føler sig som en belastning for systemet, fordi han/hun med egne ord "bare" skal have hjælp til affaldet.
Borgeren føler det betryggende, at plejepersonalet bruger de visiterede 10 minutter på samtale med borgeren.


Vores anden anonymiseret borger får hjælp til affaldstømning to gange om ugen pga. gigt i skulderen. Han/hun føler sig ikke som en belastning for systemet. Han/hun er tilfreds med, at der er nogen, som hjælper ham/hende med at bortskaffe sig affald. Pga. flere maveoperationer har han/hun været igennem et 12 ugers rehabiliteringsforløb. Efterfølgende har han/hun haft en ergoterapeut ude for, at vurdere hans/hendes funktionsniveau. Det viser sig, at han/hun ikke kan løfte låget på den container, der er i kvarteret - altså en 660 liters container.

        Her  ses et billede af en 660 liters container, som  vores 

anden borger ikke har mulighed for, at løfte låget på. 

molok

                                                            Molok

Vi har taget kontakt til producenten af Molok. Molok er et underjordisk affaldssystem som allerede anvendes i det ene boligområde vi har besøgt.

En standard molok graves ned i jorden, så indkaststedet er 110 cm over jorden.

For at gøre molokken mere ældre/handicapvenlig kan den graves yderligere ned, så indkaststedet er 90 cm over jorden.
Den må ikke graves længere, f.eks af sikkerhedsmæssige årsager da der, når den tømmes er et stort hul ned i jorden og der skal være en vis højde "væg" uden omkring hullet så man ikke kan falde der ned i.

Når det bliver besluttet at der skal graves en molok ned i f.eks et boligområde, kommer der typisk en rådgiver ud og snakker med varmemesteren om de muligheder der er. Med mindre der som udgangspunkt bliver bestilt en standard molok.

En standard molok koster 19.000 kr + moms og fragt. Væggen er lavet af enten genbrugsplast med trælook eller trykimprægneret træ som er vedligeholdelsesfrit. Man kan bestille andre designs hvis man ønsker dette.





Hvis man ønsker et låg med skuffe systemet koster det 6000 kr ekstra + moms. Skuffen er indbygget i låget så det kan ikke eftermonteres. Men man kan købe et nyt låg til en eksistrende molok.












En anden mulighed er "tromlen" som man derimod godt kan eftermontere på låget. Dette koster 6500 kr. + moms.

Molokerne skal stå steder hvor der er plads til at en lastbil kan komme helt hen til den og tømme den.

Brugerdrevne innovationsmetoder

Dokumentation for anvendelse af brugerdrevne innovationsmetoder: 

Som brugerdrevne innovationsmetoder, har vi valgt, at gøre brug af interviews, fotos, observation, lydoptagelser samt videoer.

For at vi kan undersøge problemstillingen på bedste vis, vil vi gå til værks med en hermeneutisk tilgang,  hvor vi som studerende har en forforståelse for problemstillingen, men herved er vi stadig åbne overfor de informationer og observationer, når vi er i dialog med borgere, sundhedspersonale m.fl.

Vi har været ude at interviewe både borgere, sundhedspersonale samt varmemester i et boligområde primært med ældreboliger i Hjørring Kommune.
Udover interviews har vi taget fotos af affaldssystemerne i området.
Forud for interviewsene har vi lavet en interviewguide med spørgsmål omhandlende deres opfattelse af problemstillingen.
Interviewsene er blevet optaget som lydfil.

Vi har besøgt et renovationsanlæg, hvor vi fandt ud af, at det ikke er dem, som står for dagrenovation, men kun det genanvendelige affald. Vi er blevet det klogere, at det er Hjørring Kommune, som står for dagrenovationen i samarbjede med skraldemænd.
Hermed tager vi derfor kontakt til Hjørring Kommune for, at undersøge sagen nærmere.

Hvem, hvad og hvornår?

Illustration over processen....indtil nu!

Brainstorm

Umiddelbare tanker omkring problemstillingen

Problemstilling samt redegørelse for dennes relevans

• Ældre borgere kan ikke fuldt selvhjulpne trods egen motivation og rehabiliterende indsat og fastholdes derfor i afhængighed af hjælp fra hjemmeplejen, fordi de ikke selv er i stand til at bortskaffe deres husholdningsaffald. 

Den ældre borgere, som er sundhedsmæssigt/fysisk udfordret, tildeles til daglig hjælp til, at bortskaffe husholdningsaffald. Det drejer sig om ældre, der på andre områder er selvhjulpne, men som på grund af den fysiske udforming af affaldscontaineren, ikke har kræfter til, at løfte låget og selv bortskaffe affaldet. 

Redegørelse for dennes relevans

• I følge Benner og Wrubel er temporalitet et begreb, hvor fortiden har en betydning for nutiden, som påvirker fremtiden. Nogle borgere vil se det, som et brud på sin temporalitet, når de bliver afhængige af hjemmehjælp til bortskaffelse af husholdningsaffald. 
• Ligeledes taler Benner og Wrubel om begrebet, empowerment, hvor vi som sygeplejerske går ind og møder borgeren med en fænomenologisk tilgang, deler ud af vores viden og støtter den enkelte på bedste vis til at mestre sin dagligdag. Men hvis de rette forhold ikke er tilstede, som fx ældrevendige affaldscontainere, så kan borgeren ikke helt blive selvhjulpne, som muligt ønsket.
• Det kan være problematisk, at borgeren bliver fasthold i en rolle som værende afhængig af hjælp. Rammerne/omstændighederne omkring borgeren er, at han/hun ikke er i stand til, at ændre og borgeren er i risiko for, at blive ekskluderet. I denne sammenhæng, er der tale om en passiv handling, hvor eksklusion kommer til udtryk som en uformel proces, idet borgeren mister muligheden for, at blive en ligeværdig deltager i samfundet/hverdagen. 
• I et økonomisk perspektiv, er det problematisk, at der bruges ressoucer på et dagligt besøg fra hjemmeplejen, hvis problemet kan løses, ved at ændre affaldssystemet.  

  

Hør lidt om vores tanker: