- Hvor ofte får du hjælp til affaldstømning?
- Hvorfor får du hjælp? – Hvad er problemet?
- Får du hjælp til andet i hjemmet?
- Hvordan oplever du at det at hjemmeplejen kommer og skal tømme dit affald? – Er der ulemper?
- Har du haft besøg af en ergo- eller fysioterapeut, som har vurderet om du selv kan tømme skraldespanden?
- Hvad skulle der til for at du selv ville kunne tømme din skraldespand?
- Har du ideer til andre løsninger/bedre løsninger end at hjemmeplejen kommer?
- Har du modtaget hjemmetræning/tilbud om hjemmetræning/rehabiliteringsforløb?
- Bruger du hjemmemidler i det daglige ude og/eller inde?
Vores første anonymiseret borger, som vi har taget kontakt til, bor i et ældreboligkvarter i Hjørring Kommune. Borgeren lider af slidgigt i skulderen og får hjælp til affaldstømning tre gange ugenligt. Grunden til dette er, at borgeren ikke selv kan løfte låget på en molok, men derimod kan hun godt selv gå op til selve molokken vha. sin rollator. Udover hjælp til affaldstømning får hun hjælp til støvsugning hver tredje uge samt en badning en gang om ugen.
Borgeren er blevet berettiget til hjælp mhp. affaldstømning via ergoterapeuten.
Borgeren er ikke afhængig af at være hjemme, når affaldstømningen finder sted. Borgeren kan ringe til det tilknyttede plejecenter, hvis han/hun ikke er hjemme på pågældende tidspunkt. Der findes derfor en erstatningsdag til bortskaffelse af affald - gerne dagen efter.
Borgeren giver udtryk for, at han/hun føler sig som en belastning for systemet, fordi han/hun med egne ord "bare" skal have hjælp til affaldet.
Borgeren føler det betryggende, at plejepersonalet bruger de visiterede 10 minutter på samtale med borgeren.
Vores anden anonymiseret borger får hjælp til affaldstømning to gange om ugen pga. gigt i skulderen. Han/hun føler sig ikke som en belastning for systemet. Han/hun er tilfreds med, at der er nogen, som hjælper ham/hende med at bortskaffe sig affald. Pga. flere maveoperationer har han/hun været igennem et 12 ugers rehabiliteringsforløb. Efterfølgende har han/hun haft en ergoterapeut ude for, at vurdere hans/hendes funktionsniveau.
Det viser sig, at han/hun ikke kan løfte låget på den container, der er i kvarteret - altså en 660 liters container.
Her ses et billede af en 660 liters container, som vores
anden borger ikke har mulighed for, at løfte låget på.
Vi har taget kontakt til hjemmeplejens afdelingsleder, social-og sundhedshjælpere samt varmemester for boligselskabet, og vi spurgte blandt andet om:
- Hvor lang tid er der afsat pr. borger til affaldstømning?
- Hvordan foregår besøget? Skal borgeren være hjemme?
- Hvordan oplever I, at borgeren har det med at modtage hjælp til bortskaffelse af affald?
- Oplever I at borgeren hellere vil være selvhjulpen? Hvordan kommer det til udtryk?
- Hvordan kunne borgeren blive selvhjulpen? Eventuelle løsningsforslag?
I et forsøg på at opsummere essensen af de interviews vi har gennemført med social- og sundhedshjælpere, som hjælper borgeren med bortskaffelse af affald, er vi fundet frem til nogle generelle problemstillinger, der går igen.
Borgere, der er visiteret til tømning af affaldspose, modtager typisk også hjælp til andre opgaver i hjemmet, f.eks. rengøring og skift af sengelinnede. Der er oftest afsat 10 minutter, tre gange ugentligt til tømning af affald hos den enkelte borger.
De social- og sundhedshjælpere vi talte med, deler opfattelsen af, at mange borgere gerne selv vil være selvhjulpne. Det overordnede problem er, at de ældre ikke selv kan åbne låget / smide affald i den affaldscontainer eller molok, der er stillet til rådighed af boligselskabet.
De ansattes løsningsforslag omhandler fra en side af, at containerne og molokker skal være lavere, gerne med lettere låg, så indkast bliver nemmere. Derudover er der også forslag til en mere teknologisk løsning, hvor en mekanisme kan åbne låget på containeren.
Afdelingsdeler
Afdelingslederen for hjemmeplejen i distriktet JJ (anonymiseret), har oplevelsen af, at borgerne generelt gerne vil have besøg af hjemmeplejen, idet nogle finder det trygt at få et tilsyn.
Nogle borgere, der har fået hjemmehjælp efter Servicelovens §83 (Hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet) giver udtryk for, at de er bange for at hjælpen bliver taget fra dem, hvis de virker for “gode” og selvhjulpne. Ifølge JJ handler det ofte om, at hjemmeplejen er disse borgeres netværk.
Det er oftest de borgere, der først efter en indlæggelse kommer “ind i systemet”, som ønsker at blive afsluttet hurtigst muligt, og som nærer ønske om at være uafhængige af hjælp. Typisk er der tale om borgere der er visiteret til hjemmetræning efter Servicelovens §86 (Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder).
Varmemester
Varmemesteren HH (anonymiseret) giver udtryk for, at han er klar over at højden/lågene på affaldscontainerne i området udgør et problem.
Det går fra “mund til mund” i området, at containerne er for høje, og at det derfor er svært for nogle af de ældre lejere, af bortskaffe deres husholdningsaffald.
Kun få klager til varmemesteren, da de ifølge HH ikke er meget for at brokke sig. Det kommer også til syne ved, at de borgere der ikke kan løfte lågene på de store 660 liters containere, stiller deres affaldspose ved siden af på jorden.
Ifølge HH overvejer de i boligselskabet at investere i flere molokker til området, men han siger, da adspurgt, at han ikke er informeret om, at der til molokker findes forskellige indkastmuligheder, som muligvis kunne være mere ældre- og handicapvenlige.
Det er boligselskabet selv, der beslutter hvilket affaldssystem, det ønsker at benytte, og boligselskabet er interesseret i at finde den bedste løsning for borgerne, som er effektiv.
Afdelingslederen for hjemmeplejen i distriktet JJ (anonymiseret), har oplevelsen af, at borgerne generelt gerne vil have besøg af hjemmeplejen, idet nogle finder det trygt at få et tilsyn.
Nogle borgere, der har fået hjemmehjælp efter Servicelovens §83 (Hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet) giver udtryk for, at de er bange for at hjælpen bliver taget fra dem, hvis de virker for “gode” og selvhjulpne. Ifølge JJ handler det ofte om, at hjemmeplejen er disse borgeres netværk.
Det er oftest de borgere, der først efter en indlæggelse kommer “ind i systemet”, som ønsker at blive afsluttet hurtigst muligt, og som nærer ønske om at være uafhængige af hjælp. Typisk er der tale om borgere der er visiteret til hjemmetræning efter Servicelovens §86 (Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder).
Varmemester
Varmemesteren HH (anonymiseret) giver udtryk for, at han er klar over at højden/lågene på affaldscontainerne i området udgør et problem.
Det går fra “mund til mund” i området, at containerne er for høje, og at det derfor er svært for nogle af de ældre lejere, af bortskaffe deres husholdningsaffald.
Kun få klager til varmemesteren, da de ifølge HH ikke er meget for at brokke sig. Det kommer også til syne ved, at de borgere der ikke kan løfte lågene på de store 660 liters containere, stiller deres affaldspose ved siden af på jorden.
Ifølge HH overvejer de i boligselskabet at investere i flere molokker til området, men han siger, da adspurgt, at han ikke er informeret om, at der til molokker findes forskellige indkastmuligheder, som muligvis kunne være mere ældre- og handicapvenlige.
Det er boligselskabet selv, der beslutter hvilket affaldssystem, det ønsker at benytte, og boligselskabet er interesseret i at finde den bedste løsning for borgerne, som er effektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar