Løsningsforslag

Løsningsforslag på; Individ-, gruppe- og samfundsniveau 

Inspireret af metoder fra Den kreative Platform, har vi arbejdet os frem til nogle foreløbige løsningsforslag til problemstillingen. Vi har valgt, at inddele løsningsforslagene på individ-, gruppe- og samfundsniveau, da vi mener der er tale om en problematik, som netop kan løses på flere niveauer.

Individniveau:
På individniveau er vi kommet frem til følgende løsningsforslag:
-Skraldespand med pedal eller evt. en snor
-Indkastskuffe på molok
-En lille kasse ved siden af den store skraldespand, som evt. bliver tømt løbende af gårdmænd op i den store skraldespand
-Containerlåg med automatisk åbne/lukke mekanisme. 

Med disse løsningsforslag tænker vi, at vi kan hjælpe borgeren til at blive mere selvhjulpen, og undgå at borgeren bliver udsat for labeling samt stigmatisering som evt. kan føre til eksklusion. 

 Kilde: Bent Madsen: ”Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund”, Hans Reitzel 2005

                 Henriksen, L. S. Stigmatisering, marginalisering og afvigelse - sociologisk set. G. Niklasson, red. 2006.       Samfund og kultur. Kbh.: Frydenlund, 129 - 149

'

Gruppeniveau: 
-Ældre borgere hjælper hinanden - de borgere, som godt selv kan bortskaffe sit affald, hjælper dem, som ikke kan
-Opsamlingsposter, hvor f.eks. arbejdsløse i et led af en aktiveringsproces kan indsamle affaldet. 

-Besøgsvenner, som kan komme tre gange ugenligt og hjælpe med bortskaffelse af affald. 

Med disse løsningsforslag vil borgeren måske få opfyldt et socialt behov, og eventuelt udvide deres sociale netværk. 

       Klide: Riiskjær, K. R. Sygdom, sundhed og netværk. I G. Niklasson red. 2006, Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Kbh.: Frydenlund, s. 261-282 

Samfundsniveau: 
På baggrund af de undersøgelser, som vi har foretaget os, har vi fået den opfattelse af manglende tværligt samarbejde inden for de forskellige forvaltninger i kommunen. 

Som resultat af vores undersøgelser på samfundsniveau, har vi en formodning om, at kommunen kan reducere sine udgifter, ved at styrke samarbejdet. Derover dette tænker vi, at der kunne være et samarbjede mellem boligforening og kommunen, da boligforening vil få en merudgift ved, at opsætte et mere tilgængeligt affaldssystem og kommunen vil spare penge ved, at borgerne forbliver selvhjulpne.

Kilde: Egne undersøgelser, interviews  samt indsamlede tal.  

Opsummering

Opsummering af research


Det er et reelt problem, at nogle borgere har svært ved at bortskaffe deres husholdningsaffald på grund af udformingen/højden på de affaldscontainere, der er til rådighed i boligområdet.
Udover de borgere, der allerede er visiteret til hjælp til bortskaffelse af affald, har andre beboere i området, ifølge boligselskabets varmemester, også problemer med at benytte  affaldscontainerne. 
I et forsøg på at imødekomme bl.a. denne problematik, har boligselskabet valgt at opsætte nogle molokker. Nogle beboere finder dog også molokkerne for høje. Varmemesteren er ikke bekendt med, at der findes andre indkastløsninger til molokker, som er mere ældre- og handicapvenlige.

At der er tale om en kommunal udgift, som kunne reduceres betragteligt, såfremt borgerne havde adgang til et mere handicap/ældrevenligt affaldssystem, er der ingen tvivl om. Et overslag over udgifterne viser, at en borger, der får 3 ugentlige besøg af 10 minutters varighed, løber op i knap 9000,- kr. årligt. 

Problematikken som er opstillet, vil vi dog stille os kritiske overfor, idet vi gennem vores research er kommet frem til, at ikke alle borgere nødvendigvis deler Kommunens syn på problemstillingen. Det at være afhængig af hjælp til bortskaffelse af affald, kan givetvis have en negativ indflydelse på borgerens selvbillede, da denne kan blive tildelt en rolle som værende hjælpeløs. 
Men at mange borgere synes, at det er trygt, at hjemmeplejen kommer hos dem, er en anden side af sagen. Hjemmeplejen udgør i flere tilfælde en del af borgerens primære netværk, hvorfor det kan være problematisk, hvis denne hjælp falder bort.

Som udenforstående, kan det være vanskeligt at gennemskue en organisation som Kommunen, og vi finder det underligt, at der tilsyneladende ikke eksisterer et bedre samarbejde på tværs af forvaltninger/teams. I kraft af vores research er det tydeligt, at den pågældende problemstilling omkring affaldscontainere, ikke er kendt i Hjørring Kommunes affaldsteam, som netop varetager dagrenovation.